Charterrejser med SunCharter kan bestilles online på hjemmesiden, på telefon 70 345 097 eller ved personlig henvendelse på vores kontor.
Ønsker du at bestille din ferie over telefonen, vil du komme i kontakt med en rejsekonsulent hos SunCharter. Du er også velkommen til at komme forbi vores kontor, hvor vi altid gerne byder på en kop kaffe og en feriesnak.
Hos SunCharter vægter vi den personlige betjening meget højt, og vi har altid tid til en feriesnak og at vejlede dig. Derfor kommer du altid til at snakke med en medarbejder, som har et godt kendskab til vores rejsemål. På denne måde har vi de bedste forudsætninger for sammen at vælge og tilrettelægge netop den ferie, der bedst opfylder dine ønsker og forventninger.
Når du bestiller ferien er det vigtigt, at de rejsendes navn på billetten er nøjagtig det samme som navnet i passet. Ligeledes er det vigtigt, at adresse og telefonnummer er korrekt. På din billet vil der fremgå afrejsedato, lufthavn, tidspunkt, hotel, rejsens varighed mm. Som rejsende er du selv ansvarlig for at tjekke, at specifikationerne på billetten stemmer overens med det bestilte produkt.
En stor del af ferien er at tilbringe den i de rette omgivelser. Derfor er det en god ting, at finde ud af, hvad der gør ferien bedst mulig for dig. Vores rejsekonsulenters erfaring vil her være en god hjælp. Det kan godt betale sig at overveje hvilket hotel eller lejlighed du skal vælge en ekstra gang. I vores hoteludvalg har vi bestræbt os på, at have et så bredt udvalg som muligt, så enhver smag og behov kan tilgodeses. Læs mere om hotelkategorisering
Når du bestiller din rejse påfører vi gerne eventuelle ønsker omkring beliggenhed, udsigt og lignende. Vi vil samtidig understrege, at vi ikke kan garantere, at disse ønsker bliver opfyldt. Så vidt det er muligt bestræber vi os på, at efterkomme dine ønsker. Alle ønsker bliver givet videre til rejsemålet, men loves ikke på forhånd.
Forside
Søg rejse
Afbudsrejser
Kontakt
Bestil tilbud