Ønsker du en afslappet og aktiv ferie, hvor der er sørget for alt, så er Evia Riviera Resort det helt rigtige valg både for par og børnefamilier. All-Inclusivehotellet ligger direkte ved stranden, og der er masser af aktiviteter for både børn og voksne i det naturskønne område med bjerge i baggrunden og en fantastisk udsigt over havet.
Evia Riviera Resort ligger helt ned til stranden (småsten) på Evias sydkyst i et meget smukt og frodigt område med bjerge i baggrunden. Hovedvejen i området går mellem hotellet og stranden, men der er en privat tunnel til hotellets gæster, du kan benytte for at komme ned til stranden fra poolen, så man er fri for at krydse vejen.
Den nærmeste by er Amarynthos, som ligger ca. 3 km. fra hotellet, og her er der et mindre udvalg af restauranter langs kysten. Herfra går der offentlig transport til de omkringlæggende byer, og det er muligt at købe transport til Amarynthos på hotellet.
Der er cirka 15 km til den lidt større by, Eretria, som du kan komme til med lokal bus fra Amarynthos eller med taxi. Eretria er blandt andet kendt for sine arkæologiske udgravninger og gamle mosaikker. Hvis du er interesseret i det antikke Grækenland, vil du måske bemærke, at Eretria er nævnt i det græske heltedigt, Iliaden, af digteren Homer. I sommerhalvåret er Eretria samlingspunkt for områdets turister, der søger mod byens spisesteder og barer.
Når du bor på Evia Riviera Resort har du en enestående mulighed for at tage på en dagsudflugt til Athen. Der er cirka halvanden times kørsel til den græske hovedstad, der både byder på kulturhistoriske oplevelser og pulserende storbyliv.
Der er massere af faciliteter på Evia Riviera Resort, som kan danne rammen om den perfekte ferie. Der er en stor pool med solsenge og parasoller samt en mindre børnepool i poolområdet. Der er også solsenge og parasoller på stranden, som hører til hotellet.
Hvis du er typen, der ikke kan sidde stille, når du holder ferie, så er der mange gode muligheder for at fylde dagen ud med fysiske aktiviteter som fodbold, tennis, basket, bordtennis, dart og petanque, og du kan også få hjælp af en personlig træner (mod betaling). Der er generelt mange aktiviteter på hotellet for både børn og voksne, og der er også mulighed for at børnene kan deltage i kreative, faciliterede aktiviteter i løbet af dagen. Og hvis børnene ikke kan undvære computeren, er der også et gamerrum (mod betaling).
Hotellet har en primær restaurant, hvor alle måltider serveres, og derudover er der en poolbar og en strandbar, hvor du kan få drikkevarer i løbet af dagen.
På Evia Riviera Resort bor du i nyrenoverede værelser, som er hyggeligt indrettet i moderne stil. Alle værelser er udstyret med badeværelse med bruser, køleskab, aircondition, safety boks, TV, gratis WiFi, hårtørrer og balkon eller terrasse.
Dobbeltværelse
Når du bor på et dobbeltværelse, er der plads til to personer på det 19 m2 store værelse. Værelset er udstyret med en dobbeltseng, og det er muligt at vælge skrå havudsigt.
Superior dobbeltværelse med havudsigt
Der er plads til tre personer på et superior dobbeltværelse, som er udstyret med en dobbeltseng og en enkeltseng eller tre enkeltsenge. Værelset er 20 m2 og har en fantastisk havudsigt.
Familieværelse
På et familieværelse er der plads til to voksne og to børn under 12 år. Der er en dobbeltseng samt en køjeseng på det 21 m2 store værelse. Det er også muligt at vælge et familieværelse med havudsigt.
Opholdet er med All Inclusive, hvor dagens tre hovedmåltider serveres fra buffet i hotellets hovedrestaurant. Der serveres både internationale retter og græske specialiteter.
Morgenmad: kl. 07:00-10:00
Frokost: kl. 12:30-14:00
Aftensmad: kl. 19:00-20:30
Poolbar: 10:00-01:00
Drikkevarer er inkluderet: kl. 10:00-23:00 (fra 23:00-01:00 er drikkevarer for egen regning)
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 14.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.