Chatur Costa Caleta

Halvpension
  • Børnevenlig
Mulighed for tilkøb af pension: Ja

All Inclusive

Hyggeligt hotel med fine factiliteter tæt ved strand

Dejligt og ideelt hotel til både par og familier, som ønsker en lille pause fra dagligdagens sus og dus, samt at udforske eksotiske Fuerteventura. Placeret helt centralt i Caleta de Fuste og med 400 meter til hotellet har du alt dét, feriehjertet begærer, lige ved hånden.

Beliggenhed

Chatur Costa Caleta er beliggende helt centralt i den charmerende ferieby, Caleta de Fuste, Antigua (Fuerteventura), og blot 400 meter fra hotellet finder du den dejlige sandstrand, El Castillo. Rundt om hotellet finder du ligeledes rig mulighed for shopping- og aktivitetsmuligheder, restauranter, barer og byens marina. Lufthavnen ligger 10 km væk. 
 
På Fuerteventura er de især kendte for deres smukke, hvide sandstrande – og stranden ved dette hotel er ingen undtagelse. På denne strand vil hele familien være godt beskyttet mod både bølger og strøm, hvorfor dette er den perfekte, rolige strand til børnefamilier. 

Du finder et busstoppested 10 minutters gåtur fra hotellet.
 

Faciliteter

Under dit ophold kan du nyde godt af hotellets restaurant samt gå på opdagelse i de forskellige, hyggelige barer. Hotellet har også to udendørs pools, som begge er tempererede i vinterhalvåret, og en separat, tempereret børnepool, som alle kan findes på hotellets hyggelige solterrasse. Du kan også nyde en fantastisk udsigt fra hotellets nye rooftop, som er et område kun for voksne. Her vil du ligeledes finde to tempererede saltvandspools og en jacuzzi på solterrassen, samt et nudistområde. Poolhåndklæder kan fås i receptionen mod gebyr.

Har du brug for et godt grin, kan du benytte dig af hotellets animationsteam, som både tager kærligt hånd om børn og voksne på hotellet. De helt små størrelser kan også hver dag gøre brug af miniclub eller boltre sig på hotellets legeplads. Der tilbydes desuden billard, bordtennis, fitness (+16), en indendørs fodboldbane og legeplads til de mindre størrelser. Ikke langt fra hotellet ligger også en golfbane. 

Der er gratis WiFi på hele hotellet, men vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen på Fuerteventura kan variere, og at udfald kan forekomme.

I hotellets reception kan du tilgå hjælp i alle døgnets timer. 

Værelser

Værelserne på Hotel Chatur Costa Caleta er designet med hygge i højsædet og med fokus på alletiders komfort til hotellets gæster. Alle værelser er standard dobbeltværelser med to enkeltsenge, sovesofa, stor, møbleret balkon med udsigt til pool eller by, aircondition og fuldt udstyret badeværelse med brus og hårtørrer. 
 
Derudover vil du på værelset finde TV, safety-boks mod gebyr, telefon og andet møblement. Der er også mulighed for ekstra opredning på en sovesofa samt at få en børneseng på værelset.

Det er muligt at leje en elkedel i receptionen.
 

Pension

Dit ophold på Chatur Costa Caleta er med halvpension i hotellets store restaurant.

Check-ud fra hotellet


Check-in kan som regel først ske fra klokken 16.00 på ankomstdagen grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få dit værelse tidligere. På hjemrejsedagen skal værelset forlades kl. 11.00. For senere check-ud forhør direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, er det ofte mod en ekstra betaling direkte til hotellet.

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • Byggeår 1990
  • Etager 3
  • Værelser 350
  • Elevator Ja
  • Restaurant Ja
  • Bar Ja
  • Antal pools 2
  • Børnepool Ja
  • Vandrutchebane(r) Nej
  • Mulighed for swim-up pool Nej
  • Mulighed for privat pool Nej
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Fitnessrum Ja
  • Wellness Nej
  • Legeplads Ja
  • Wifi (evt. mod gebyr) Ja
  • Mini marked Nej
  • Underholdning Ja
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • værelsesfaciliteter
  • Balkon/terrasse Ja
  • Aircondition (a/c) (evt. mod gebyr) Ja
  • Minibar Nej
  • Køleskab Ja
  • Elkedel Ja
  • Kaffemaskine Nej
  • Hårtørrer Ja
  • Tv Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • pension
  • All inclusive Nej
  • Mini all inclusive Nej
  • Helpension Nej
  • Halvpension Ja
  • Morgenmad Nej
  • Mulighed for all inclusive Ja
  • Mulighed for mini all inclusive Nej
  • Mulighed for helpension Nej
  • Mulighed for halvpension Nej
  • Mulighed for morgenmad Nej
  • afstande
  • Centrum 250 m
  • Strand 400 m
  • Lufthavn 10 km
Næste >

Fuerteventura

Fuerteventura byder på mere end 300 årlige solskinsdage, og du møder en enestående natur med turkisblåt hav, golde bjerglandskaber, imponerende sandstrande og betagende solnedgange. Rundt på øen kan du opleve små landsbyer omkranset af palmeoaser, gamle vindmøller og smukke bjerge. Overalt fornemmer man den afslappede stemning, som kombineret med de mange unikke naturscenarier, det solrige klima og en imødekommende befolkning, er rammerne skabt for en dejlig ferie. Kort sagt er Fuerteventura et ideelt feriested for alle, der trænger til en sol- og saltvandsindsprøjtning i de kolde, danske vintermåneder.

Vil du læse mere om Fuerteventura? Åben siden i ny fane her.

Anbefalede hoteller til dig