LIVVO Veril Playa

Morgenmad
Mulighed for tilkøb af pension: Ja

halvpension

Hyggeligt lejlighedshotel tæt på strand

Livvo Veril Playa er et hyggeligt lejlighedshotel beliggende i den østlige del af Playa del Ingles, kun 500 meter fra stranden. Hotellet er ideelt til dig, som ønsker at holde ferie i lejligheder nær stranden, og som vægter faciliteter som skønt poolområde og restaurant på hotellet højt. Hotellet ligger tæt ved den fine strandpromenade, hvor du kan nyde dejlige gå- eller løbeture.

 

Beliggenhed

I den østlige del af den populære ferieby, Playa del Ingles, finder du det hyggelige, lille lejlighedshotel Livvo Veril Playa. Hotellet er perfekt beliggende kun 500 meter fra havet, så du har mulighed for en forfriskende dukket både i hotellets swimingpool og ved den nærliggende strand. Få skridt fra hotellet findes en lang, bilfri strandpromenade, som du kan benytte til en lang og dejlig gåtur eller til en rask løbetur, hvis du ønsker at indlægge lidt motionstid under din ferie. Ca. 800 meter fra hotellet finder du mulighed for shopping og for at gå på indkøb i de lokale supermarkeder. Lige udenfor hotellet findes et busstoppested, så du kan tage bussen frem og tilbage til centrum.

 

Faciliteter

På hotellet har du rig mulighed for at svømme en tur eller komme helt ned i gear på en solstol. Her findes en dejlig swimmingpool og en separat børnepool for familiens mindste størrelser. Trænger du til en kølig forfriskning i solens stråler, bliver der i poolbaren serveret drikkevarer. Du kan også besøge den nærliggende strand, hvor du mod gebyr kan leje solsenge og parasoller. Udover hotellets poolbar findes en almindelig bar og en restaurant, så du er sikret at kunne tanke alle dine depoter op, når du skulle have behovet. Hotellet har en døgnåben reception. Her findes bl.a. en safety-boks, du kan få lov til at benytte mod et gebyr på 2,50 € pr. dag. På hotellet kan du ligeledes finde en kiosk og et minimarked, samt mulighed for at hæve kontanter på hotellet – så her er alle de nødvendigheder, du kunne få brug for under dit ophold. Det er gratis at låne poolhåndklæder mod depositum på 10 €. Ønskes håndklædet skiftet i løbet af ferien, kan dette gøres mod et gebyr på 1 €. Indenfor en halv kilometers afstand fra hotellet er det muligt både at leje tennisbaner og prøve kræfter med vandsport. Hotellet har gratis WiFi. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Spanien kan variere, og udfald kan forekomme.

 

Værelser

Livvo Playa Veril tilbyder lyse 1-værelses studio lejligheder eller 2-værelses lejligheder. Alle værelser er indrettet med badeværelse, hårtørrer, køkkenniche med køleskab, microovn, kogeplader, brødrister og kaffemaskine. Der er ligeledes gratis aircondition, TV samt balkon eller terrasse. Alle 1-værelses studio lejligheder består af ét stort rum med dobbeltseng, køkkenniche samt mulighed for at lave én opredning på sovesofa. 2-værelses lejligheder har separat soveværelse med dobbeltseng samt opholdsrum med køkkenniche og sofagruppe, hvor der kan laves opredning til enten én voksen eller to børn.

 

Pension

Opholdet er med morgenmad, som nydes fra buffet i hotellets restaurant.
Morgenmadsbuffet: kl. 08.00 - 10.00

OBS – rejser du over jul eller nytår, er der endvidere julemiddag d. 25/12 og nytårsmiddag d. 31/12 inkluderet i rejsens pris.

Opgradering til halvpension

Skal det være nemt og bekvemt, er der mulighed for at opgradere til halvpension, så du kan blive på hotellet og nyde din aftensmad.

Halvpension i 7 dage: Voksne kr. 850,- / børn 2-12 år kr. 425,-

 

Ind – og udtjekning fra hotellet

Check-in kan som regel først ske fra kl. 14 på ankomstdagen, da hotellet klargør værelserne fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. På hjemrejsedagen har du mulighed for at checke ud indtil kl. 12. For senere check-ud forhør direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, er det ofte mod en ekstra betaling direkte til hotellet.

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • Byggeår 1972
  • Etager 5
  • Værelser 72
  • Elevator Ja
  • Bar Ja
  • Antal pools 1
  • Børnepool Ja
  • Vandrutchebane(r) Nej
  • Mulighed for swim-up pool Nej
  • Mulighed for privat pool Nej
  • Håndklædeservice (evt. mod gebyr) Ja
  • Fitnessrum Nej
  • Wellness Nej
  • Legeplads Nej
  • WiFi (evt. mod gebyr) Ja
  • Mini Marked Ja
  • Underholdning Nej
  • Shuttlebus til stranden Nej
  • Shuttlebus til centrum Nej
  • værelsesfaciliteter
  • Balkon/terrasse Ja
  • Aircondition (A/C) (evt. mod gebyr) Ja
  • Minibar Nej
  • Køleskab Ja
  • Elkedel Nej
  • Kaffemaskine Ja
  • Hårtørrer Ja
  • TV Ja
  • Safetyboks (evt. mod gebyr) Ja
  • pension
  • All Inclusive Nej
  • Mini All Inclusive Nej
  • Helpension Nej
  • Halvpension Nej
  • Morgenmad Ja
  • Mulighed for All Inclusive Nej
  • Mulighed for Mini All Inclusive Nej
  • Mulighed for helpension Nej
  • Mulighed for halvpension Ja
  • Mulighed for morgenmad Nej
  • afstande
  • Centrum 2 km
  • Strand 500 m
  • Lufthavn 0
Næste >

Gran Canaria

Hvad mange ikke ved så byder Gran Canaria på overdådig natur og masser af kultur. Det handler bare om, at komme til de helt rigtige små landsbyer som gemmer sig bagved de gamle (inaktive) vulkaner. SunCharter tilbyder naturligvis på udflugter med dansk rejseleder hvor disse unikke oplevelser indgår.

Kan du lide god mad og lækker vin så er Gran Canaria et sandt paradis. Gode bøffer, frisk fanget fisk, kanariske kartofler, ost, skinke, paella og alverdens traditionelle tapas anretninger findes på hvert et gadehjørne og mange steder endda til fornuftige priser. Er du til hygge på balkonen kan det anbefales, at gå en tur i det nærmeste supermarked. Priserne her er også rigtig fornuftige og udvalget er imponerende mange steder. De kanariske øer er toldfrit område hvilket bl.a. Giver gode priser på kendte parfumemærker.

Vil du læse mere om Gran Canaria? Åben siden i ny fane her.

Anbefalede hoteller til dig