Troulakis Beach

  • Hotel på stranden
  • Lejlighedshotel
Mulighed for tilkøb af pension: Ja

morgenmad

Familievenligt strandhotel med fantastisk beliggenhed 

Til strandløverne, børnefamilien, ægteparret eller singlen. Til dig som søger en ferie med fantastisk beliggenhed, et indbydende hotel og en dejlig værtsfamilie. Troulakis Beach dækker de flestes idé om en ægte charterferie. Hotellet kan dateres tilbage til starten af 80’erne og blev renoveret i 2014. Bygningerne er bygget op omkring små gangstier, grønne oaser og et poolområde, der indbyder til afslapning. Vores gæster vælger Troulakis Beach på grund af dets charme, den gode service og den skønne beliggenhed. Slap af i solen mens de mindste leger i hotellets lille børnepool, eller nyd en let anretning i strandbaren med udsigt til havet og stranden. Troulakis Beach er i familie med Alkionides, og er ligeledes familiedrevet af to brødre, som man hovedsageligt møder bag disken i den lille strandbar.

Beliggenhed

Ønsker du en ferie i skønne omgivelser tæt på strand og by, så er Troulakis Beach det helt rigtige valg. Du bor i udkanten af Agia Marina, på grænsen til Platanias. I gåafstand findes et bredt udvalg af restauranter og butikker, og Troulakis Beach ligger næsten helt nede på stranden.


Lejligheder

Stilen på hotellet er holdt i lyse nuancer med græsk charme. Både ude og inde, fremgår en helt speciel og hyggelig atmosfære, som i stor grad er takket være den indretning, som det græske søskendepar har tillagt hotellet. Ikke to lejligheder er ens, og man føler derfor, at der er lagt både hjerte og sjæl i stedet. Lejlighederne er indrettet med en lille køkkenniche. Derudover har hver lejlighed aircondition (tilkøbes mod gebyr fra 60-100€), safetybox, TV og balkon eller terrasse. Flere af lejlighederne er beliggende i høj stueetage med trapper til lejlighederne.


Pension

Dit ophold på Troulakis Beach er uden pension, men det er muligt, at tilkøbe morgenmad for DKK 500,- pr. person pr. uge. Morgenmaden serveres i strandbaren. Skal der købes ind til at lave lidt mad i lejligheden, findes mindre supermarkeder 50 meter fra hotellet, mens der ligger et stort udvalg af restauranter, barer og cafeer langs vejen i Agia Marina og Platanias.

Ind – og udtjekning fra hotellet

Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.


Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024

De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • byggeår 1982
  • etager 1
  • værelser 20
  • elevator Nej
  • reception Ja
  • bar Ja
  • pool bar Ja
  • antal pools 1
  • børnepool Ja
  • fitnessrum Nej
  • wifi på hotellet Ja
  • legeplads Nej
  • børneaktiviteter Nej
  • indkøb 500
  • værelsesfacilitier
  • balkon / terrasse Ja
  • tv Nej
  • elkedel Nej
  • køleskab Ja
  • minibar Nej
  • hårtørrer Ja
  • pension
  • mini all inclusive Nej
  • all inclusive Nej
  • morgenmad Nej
  • helpension Nej
  • afstande
  • centrum 800 m
  • strand 0 m
  • indkøb 500 m
  • lufthavn 29 km
Næste >

Kreta

De fleste turister tilbringer det meste af deres tid langs Kretas kyster, hvor turistområderne ligger. Det er ikke så underligt, at der er her de lækre strande og hotellerne ligger. Men hvis du har mod på at bevæge dig lidt væk fra kysten og længere ind på øen, vil du hurtigt finde hyggelige små landsbyer. Her står tiden stille, og du kan mærke den autentiske græske landstemning, helt upåvirket af øens turisme. Befolkningen på Kreta, er ligesom resten af det græske folk, utroligt gæstfri og stolte over deres historie og traditioner.

Vil du læse mere om Kreta? Åben siden i ny fane her.

Anbefalede hoteller til dig