NYHED - nu med egen aquapark! Porto Platanias Village Resort (tidligere Jasmine Village) er et populært og eftertragtet lejlighedskompleks beliggende i hjertet af det super populære Platanias, som byder på et fint udvalg af butikker, restauranter og barer.
Hotellet råder desuden over to padelbaner og én tennisbane, som kan benyttes mod gebyr.
Hotellet er beliggende i den populære ferieby Platanias, med et hav af forlystelser. Hotellet ligger blot ca. 150 m. fra stranden. Grundet den meget centrale beliggenhed i Platanias, kan støj fra omkringliggende forlystelser og restaurationer forekomme. Hotellet har masser af faciliteter. Restaurant, bar, spillerum(mod gebyr), swimmingpool,børnepool, og stor hyggelig have er blot nogen af de muligheder som hotellet byder på. Derudover har hotellet i sommeren 2022 åbnet egen aquapark, som er uden beregning for Suncharters gæster med all inclusive . Hotellet råder desuden over to padle baner og én tennisbane, som kan benyttes mod gebyr. Desuden findes gratis WiFi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internettet i Grækenland kan have varierende dækning, og udfald kan forekomme. Der er kun elevator i receptionsbygningen.
Man bor i lyse og hyggelige standard et- eller toværelses lejligheder, med aircondition, TV, køleskab, tekøkken, kaffemaskine, elkedel, bad/toilet, hårtørrer og balkon/terrasse.
Opholdet er med All Inclusive.
Morgenmad: Kl. 7.30-10.30
Frokost: Kl. 13.00-14.30
Eftermiddagskaffe med kage + is til børn (t.o.m. 13 år): Kl. 16.00-17.00.
Aftensmad: Kl. 18.30-21.30.
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
De fleste turister tilbringer det meste af deres tid langs Kretas kyster, hvor turistområderne ligger. Det er ikke så underligt, at der er her de lækre strande og hotellerne ligger. Men hvis du har mod på at bevæge dig lidt væk fra kysten og længere ind på øen, vil du hurtigt finde hyggelige små landsbyer. Her står tiden stille, og du kan mærke den autentiske græske landstemning, helt upåvirket af øens turisme. Befolkningen på Kreta, er ligesom resten af det græske folk, utroligt gæstfri og stolte over deres historie og traditioner.
Anbefalede hoteller til dig