Belair Beach er et virkeligt hyggeligt hotel med en perfekt beliggenhed tæt ved både strand og by. Her er en behagelig atmosfære, og den skønne solterrasse med swimmingpool, separat børnepool, liggestole og parasoller indbyder til afslapning. Ved poolen findes en overdækket bar/restaurant, som serverer lette retter og kølige drinks. Belair Beach er et godt valg for alle, som ønsker at bo på tæt på stranden og i dejlige omgivelser. Hotellet er af ældre dato, men pænt vedligeholdt og senest renoveret i 2018. Opholdet er inkluderet All Inclusive og måltiderne serveres fra hotellets hovedrestaurant fra varieret buffet.
Belair Beach ligger blot et stenkast fra stranden og i udkanten af den hyggelige ferieby Ixia, hvor man finder et stort udvalg af restauranter, barer og butikker. Stranden i området er fin med en blanding af sten og sand. Lige udenfor hotellet findes busstoppested med hyppige afgange mod Rhodos by.
Hotellet byder på gode faciliteter såsom stort poolområde med separat børnepool. Ved poolområdet findes også liggestole og parasoller til fri afbenyttelse samt poolbar. Det er muligt at leje både pool- og strandhåndklæder mod depositum. Hotellet har også bordtennis, billard, fitness, bar og restaurant. Der er desuden underholdning flere gange om ugen. Gratis Wi-Fi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internettet i Grækenland har varierende dækning og at udfald kan forekomme. Det er muligt at leje liggestole og parasoller på stranden hos eksterne udbydere.
Man bor i pæne velindrettede dobbeltværelser eller familieværelser. Alle værelser har bad/toilet, hårtørrer, køleskab, TV, kaffe og te faciliteter, aircondition, safetyboks (mod gebyr) og balkon/ terrasse.
Familieværelserne er to værelser adskilt med skydedør, det ene mindre dobbeltseng samt værelse med to enkeltsenge.
Opholdet er med All Inclusive, hvilket inkluderer morgen- middag- og aftensmad som nydes i hotellets buffetrestaurant samt frie lokale drikkevarer.
Morgenmad: kl. 07.00 - 10.00
Frokost: kl. 12.30 - 14.00
Aftensmad: kl. 18.30 - 21.00
Snackbar: kl. 10.00 - 12.30 samt kl. 15.00 - 18.00
Lobbybar: kl. 17.00-23.00 (efter kl.. 23.00 betales der for drinkevarer)
Frie lokale drikkevarer: kl. 10.00 - 23.00
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 2,00 - € 15,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 105,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.