Kanellos Luxury Apartments er et nyopført lejlighedshotel med 8 rummelige og velindrettede lejligheder, med skøn beliggenhed i Paleros by. Hotellet kan betegnes som ferieboliger, som er ideelle for gæsten, som ønsker gode lejligheder med fine faciliteter, ligesom du vil finde det i et sommerhus. Kanellos Luxury Apartments er omkranset af en have, men har ellers ingen fællesfaciliteter.
Kanellos Luxury Apartments er beliggende ved en sidevej til Paleros by og i kort gåafstand til Paleros torv og marina, hvor du her ligeledes finder nærmeste strand. I Paleros findes et fint udvalg af restauranter, fortovscaféer, barer, souvenirbutikker og indkøbsmuligheder, alt sammen centreret om byens torv, strandpromenade og lystbådehavn. Du flyver til lufthavnen i Preveza, hvorfra der er godt 30 minutters kørsel gennem det flotte bjergrige græske landskab til Paleros.
Opholdet er uden forplejning, men du har gode muligheder for, at lave mad selv i det veludstyrede køkken eller tage ud og spise på en af de mange gode lokale restauranter, som du finder langs strandpromenaden eller ved det charmerende torv i hjertet af Paleros.
Vi gør opmærksom på, at der er lavsæson i Paleros i maj og oktober måned, hvor mange tavernaer, butikker og offentlige forlystelser ikke kan have åbnet endnu eller kan have påbegyndt nedlukning.
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Turismen er så småt begyndt at blomstre i Paleros, men den græske charme og det lokale liv er stadig det som karakteriserer byen. Et besøg i Paleros er en unik mulighed for at opleve det autentiske Grækenland, som du ikke finder på andre charterdestinationer.
Anbefalede hoteller til dig