Kosta Maria Hotel

Morgenmad
Mulighed for tilkøb af pension: Ja

Mini All Inclusive, All Inclusive

Hyggeligt og intimt hotel direkte ved havet

Kosta Maria Hotel er et lille, charmerende familiedrevet hotel med en imponerende udsigt over det Ioniske Hav. Hotellet ligger i rolige og idylliske omgivelser og er en ideel base for at opleve det autentiske Grækenland på nært hold. Ved hotellets solterrasse finder du et hyggeligt poolområde med liggestole og parasoller. Her finder du ligeledes hotellets restaurant, hvor den inkluderede morgenmad nydes. En ferie på Kosta Maria Hotel er oplagt til at komme helt ned i gear, mens du nyder den græske sol og imponerende udsigt. Ønsker du at gå på oplevelse på det græske fastland på egen hånd, har hotellet en mindre parkeringsplads, hvor du kan parkere din lejebil. Der tilbydes gratis Wi-Fi på hele hotellet. Da hotellet er bygget i kuperet terræn med en del trapper, kan hotellet ikke anbefales til gangbesværede.

Faciliteterne er få, men atmosfæren er stor på Kosta Maria Hotel, hvis du søger en autentisk og afslappende ferie i rolige omgivelser. Ved poolen står solstole og parasoller til rådighed for hotellets gæster, og der er mulighed for at forsyne sig med kolde drikkevarer i hotellets bar. Der er gratis Wifi på hele hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan være varierende, og udfald kan forekomme

Beliggenhed

Kosta Maria Hotel ligger i rolige omgivelser med en fantastisk udsigt over det Ioniske Hav. Hotellet ligger kun 200 m fra en lille bugt, som kan nås via en trappe fra hotellet. Feriebyen Paleros ligger ca. 2,5 km fra hotellet. Her findes et fint udvalg af restauranter, fortovscaféer, barer og enkelte indkøbsmuligheder, alt sammen centreret omkring byens strandpromenade, torv og lystbådehavn. Du flyver til lufthavnen i Preveza, hvorfra der er ca. 30 minutters kørsel gennem det bjergrige græske landskab til Paleros. Lejer du bil i løbet af ferien, er der kun godt 30 minutters kørsel til den kendte ferieø Lefkas, som er brofast med fastlandet. I Lefkas by er der en stor marina og en hyggelig gågade med et fint udvalg af både souvenirbutikker og traditionelle butikker.

Værelser

Kosta Maria Hotel renoverer værelsesfløjen, som står klar til at modtage gæster i foråret 2024. Her bor du i ny renoverede vel indrettede superior dobbeltværelser med plads til 2-3 personer og med havudsigt. Alle værelser har bad/toilet, telefon, aircondition (15 euro pr. værelse pr. uge), safetyboks (mod gebyr) samt balkon eller terrasse. Der er gratis WiFi forbindelse på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Grækenland kan være varierende, og udfald kan forekomme.

Pension

Opholdet er med morgenmad, som serveres fra en mindre buffet.

Morgenmad: kl. 08.30 – 10.30
Opgradering til Mini All Inclusive eller All Inclusive
Vil du gerne kunne hente kølige drikkevarer i poolbaren uden at skulle betale hver gang, eller vil du gerne nyde alle dine måltider på hotellet, så kan du med fordel opgradere din ferie til Mini All Inclusive eller All Inclusive.

Mini All Inclusive inkluderer morgenmad samt et udvalg af drikkevarer, mens All Inclusive udover morgenmad og drikkevarer også inkluderer frokost og aftensmad.
De inkluderede drikkevarer vil være et udvalg af lokale mærker af sodavand, øl, ouzo, vin, kaffe og te samt et mindre udvalg af græsk spiritus (whiskey, vodka, gin og rom).


Tilkøb af Mini All Inclusive pr. uge (morgenmad & drikkevarer):

Voksen kr. 600,- Barn (12-17 år) kr. 300,-
Barn (0-11 år) gratis*

Tilkøb af All Inclusive pr. uge: Voksen kr. 1.500,-
Barn (12-17 år) kr. 750,-
Barn (0-11 år) gratis*

*Betinger at de øvrige på rejsebeviset har tilkøbt samme pensionsform.

Morgenmad: kl. 08.30 – 10.30
Frokost: kl. 14:30 – 16.30
Aftensmad: kl. 19.00 – 21.00

Drikkevarer: kl. 08.00 – 22.00

Lavsæson

Vi gør opmærksom på, at der er lavsæson i Paleros i maj og oktober måned, og det må derfor ikke forventes, at alle butikker og tavernaer har åben.

Ind – og udtjekning fra hotelle

tIndtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024

De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.



Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • byggeår 2000
  • etager 3
  • værelser 21
  • elevator Nej
  • reception Ja
  • bar Ja
  • pool bar Ja
  • antal pools 1
  • børnepool Ja
  • fitnessrum Nej
  • wifi på hotellet Ja
  • legeplads Nej
  • børneaktiviteter Nej
  • indkøb 2000
  • værelsesfacilitier
  • balkon / terrasse Ja
  • tv Ja
  • elkedel Ja
  • køleskab Ja
  • minibar Nej
  • hårtørrer Nej
  • pension
  • mini all inclusive Nej
  • all inclusive Nej
  • morgenmad Ja
  • helpension Nej
  • afstande
  • centrum 2.5 km
  • strand 200 m
  • indkøb 2 km
  • lufthavn 25 km
Næste >

Paleros

Turismen er så småt begyndt at blomstre i Paleros, men den græske charme og det lokale liv er stadig det som karakteriserer byen. Et besøg i Paleros er en unik mulighed for at opleve det autentiske Grækenland, som du ikke finder på andre charterdestinationer.

Vil du læse mere om Paleros? Åben siden i ny fane her.

Anbefalede hoteller til dig