Diogenis Studios er et charmerende lejlighedshotel beliggende på bjergsiden med smuk udsigt til det Ioniske Hav og den populære Valtos-bugt. Diogenis Studios har få, men fine faciliteter, hvor den flotte solterrasse med swimmingpool er hotellets helt store samlingspunkt. Her findes både liggestole og parasoller til fri afbenyttelse, og så tilbyder hotellet gratis håndklædeservice, så du kan slænge dig i solen dagen lang. Ved pool området finder du også hotellets bar, hvor du dagen lang kan købe kølige forfriskninger. Hotellet har desuden reception og tilbyder gratis WiFi-forbindelse på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.
På Diogenis Studios har du mulighed for at bo i rummelige 1- værelses lejligheder lejligheder med fine køkkenfaciliteter. Ikke langt fra hotellet når du den populære Valtos-strand, som er yderst børnevenlig, og på blot 10 minutters gang når du hjertet af smukke Parga. Hotellet er et rigtig godt udgangspunkt for dig, der gerne vil dase ved pool eller strand og som ønsker at gå på opdagelse i lokalområdet og opleve alt hvad det græske fastland har at byde på.
Diogenis Studios ligger omringet af frodig beplantning på bjergsiden med udsigt ud over den smukke Valtos-bugt, hvor du også finder den populære Valtos strand, som er områdets største og mest børnevenlige strand, hvor liggestole og parasoller kan lejes ved eksterne udbydere. Her er også rig mulighed for at forsyne sig på en af de lokale beværtninger. På 10 minutters gang rammer du hjertet af den nærliggende by, Parga, hvor du finder den billedskønne havnepromenade med et stort udvalg af restauranter og tavernaer, som ligger side om side. I de omkringliggende gader findes et fint udvalg af små butikker med alt fra souvenirs til kunsthåndværk, og i forlængelse af havnepromenaden finder du den mindre by-strand., Krioneri Beach.
Opholdet på Diogenis Studios er uden pension, men på den nærliggende havnepromenade er der et stort udvalg af dejlige spisesteder.
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
Pargas oprindelse går helt tilbage til oldtiden, hvilket fremgår af arkæologiske fund, der blandt andet omfatter et gammelt teater, dele af en akvædukt og mosaikker fra romertiden. En venetiansk fæstning blev bygget på toppen af bjerget, og i dag kan man fra de tilbageværende ruiner nyde en malerisk udsigt over Parga og de omkringliggende småøer.
Anbefalede hoteller til dig