Golden Sun

  • Lejlighedshotel
Mulighed for tilkøb af pension: Nej

Charmerende lejlighedshotel med rummelige værelser

Golden Sun er et charmerende lejlighedshotel beliggende lettere tilbagetrukket, og føles som en lille græsk oase med den hyggelige, grønne have. Hotellet har få, men fine faciliteter, hvor den hyggelige solterrasse med swimmingpool, som ligger smukt indrammet af den frodige beplantning, er hotellets naturlige samlingspunkt. Her findes både liggestole og parasoller til fri afbenyttelse, så du kan slænge dig i solen dagen lang. Hotellet har desuden reception og tilbyder gratis WiFi-forbindelse på hele hotellet. Vi gør opmærksom på at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme. Der er gratis parkering ved hotellet. På Golden Sun har du mulighed for at bo i rummelige 1- eller 2-værelses lejligheder med fine køkkenfaciliteter og plads helt op til 5 personer. Hotellet er ideelt for dig, der gerne vil have et roligt udgangspunkt, hvor du kan dase ved poolen og som ønsker at gå på opdagelse i lokalområdet og opleve alt hvad det græske fastland har at byde på. Hotellet sælges kun til personer over 4 år.

Beliggenhed

Golden Sun har en dejlig rolig placering, og føles som en lille græsk oase med den hyggelige, grønne have. Hotellet ligger lettere tilbagetrukket fra Parga centrum, som findes ca. 2 km fra hotellet. I Parga finder du den billedskønne havnepromenade med et stort udvalg af restauranter og tavernaer, som ligger side om side. I de omkringliggende gader findes et fint udvalg af små butikker med alt fra souvenirs til kunsthåndværk, og i forlængelse af havnepromenaden finder du den mindre by-strand, Krioneri Beach. Er du til en større strand, ligger Lichnos Beach ca. 2 km fra hotellet i den modsatte retning af Parga.

Værelser

På Golden Sun indkvarteres du i rummelige 1- eller 2-værelses lejligheder med separat soveværelse. Alle værelser har bad/toilet, hårtørrer, TV, aircondition samt køkkenniche med elkedel, kaffemaskine og køleskab med lille fryser. Alle værelser har egen balkon eller terrasse. Det er muligt at bo helt op til 5 personer samlet i 2-værelses lejlighed.

Pension

Opholdet på Golden Sun er uden pension, men det er muligt at tilkøbe en lettere morgenmad direkte på hotellet.

Ind – og udtjekning fra hotellet

Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker man at beholde værelset i længere tid, skal man forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024

De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • byggeår 2000
  • etager 3
  • værelser 9
  • elevator Nej
  • reception Ja
  • bar Nej
  • pool bar Nej
  • antal pools 1
  • børnepool Nej
  • fitnessrum Nej
  • wifi på hotellet Ja
  • legeplads Nej
  • børneaktiviteter Nej
  • indkøb 900
  • værelsesfacilitier
  • balkon / terrasse Ja
  • tv Ja
  • elkedel Ja
  • køleskab Ja
  • minibar Nej
  • hårtørrer Ja
  • pension
  • mini all inclusive Nej
  • all inclusive Nej
  • morgenmad Nej
  • helpension Nej
  • afstande
  • centrum 2 km
  • strand 1.3 km
  • indkøb 900 m
  • lufthavn 50 km
Næste >

Parga

Pargas oprindelse går helt tilbage til oldtiden, hvilket fremgår af arkæologiske fund, der blandt andet omfatter et gammelt teater, dele af en akvædukt og mosaikker fra romertiden. En venetiansk fæstning blev bygget på toppen af bjerget, og i dag kan man fra de tilbageværende ruiner nyde en malerisk udsigt over Parga og de omkringliggende småøer.  

Vil du læse mere om Parga? Åben siden i ny fane her.

Anbefalede hoteller til dig