Sofia Hotel

  • Lejlighedshotel
Mulighed for tilkøb af pension: Nej

Familievenligt lejlighedshotel i Kalamaki med pool og have.

Sofia Hotel er et indbydende og familievenligt lejlighedshotel med skøn central beliggenhed i den lille ferieby Kalamaki. Hotellet har mange gengangere, der år efter år vender tilbage til hotellet. Bl.a. på grund af den gæstfrie værtsfamilie, der hygger om gæsterne, og bidrager til den dejlige, afslappende feriestemning. Hotellet består af 4 bygninger i 2 etager, som ligger ud til poolen eller den frodige have. Det naturlige samlingspunkt på hotellet findes ved solterrassen, hvor du kan tage en dukkert i hotellets swimmingpool eller børnepool, eller slappe af på en liggestol under parasollen. Ved poolområdet findes også hotellets bar, hvor der kan købes kølige forfriskninger og lettere retter. I forbindelse med hotellet er der desuden et supermarked, hvor det er muligt at købe almindelige dagligvarer. Der er gratis Wi-Fi på udvalgte områder. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.

Beliggenhed

Sofia Hotel har en skøn, central beliggenhed ved hovedgaden i den lille ferieby, Kalamaki, hvor der findes et lille udvalg af små butikker og indbydende restauranter. Den berømte sandstrand i Kalamaki (Laganas bugten), ligger ca. 700 meter fra hotellet, og kan nemt nås på gåben. Øens hovedby, Zakynthos by, ligger blot 5 km fra hotellet og er absolut et besøg værd med byens smukke kirke, hyggelige havn og små gader med spændende forretninger.

Værelser

På Sofia Hotel indkvarteres du i enkelt indrettede 1-værelses lejligheder med plads til maks. 3 voksne. Alle lejligheder har bad/toilet, køkkenniche, aircondition og sikkerhedsboks (begge inkluderet) samt balkon eller terrasse.

Pension

Opholdet er uden pension.

Ind – og udtjekning fra hotellet

Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Hvis dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre dig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.

Miljøafgift i Grækenland pr. 1/1-2024

De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.

Lavsæson

Vi gør opmærksom på, at der er lavsæson på Zakynthos i oktober, hvor mange tavernaer, butikker og offentlige forlystelser kan have påbegyndt nedlukning.

Faciliteter

  • hotelfaciliteter
  • byggeår 1986
  • etager 2
  • værelser 50
  • elevator Nej
  • reception Ja
  • bar Nej
  • pool bar Ja
  • antal pools 0
  • børnepool Ja
  • fitnessrum Nej
  • wifi på hotellet Ja
  • legeplads Nej
  • børneaktiviteter Nej
  • indkøb 0
  • værelsesfacilitier
  • balkon / terrasse Ja
  • tv Nej
  • elkedel Nej
  • køleskab Ja
  • minibar Nej
  • hårtørrer Nej
  • pension
  • mini all inclusive Nej
  • all inclusive Nej
  • morgenmad Nej
  • helpension Nej
  • afstande
  • centrum 500 m
  • strand 750 m
  • indkøb 0 m
  • lufthavn 3 km
Næste >

Zakynthos

Øen brillerer med fantastiske udsigtspunkter, som du måske kender fra græske postkort. På nordkysten finder man øens vartegn; skibsvraget ved Navaghio Beach - et smuglerskib der i 1980 skyllede op på stranden under en storm. I dag ligger skibet fortsat på stranden, som er omringet af de stejle, hvide klipper, der står i skarp kontrast til det smukke turkise hav. Et andet smukt udsigtspunkt er ved Bohali, hvor man fra ruinerne af den venetianske borg har en imponerende udsigt over øens hovedby; Zakynthos By og dens travle havn samt mange farverige bygninger. Byens er bestemt et besøg værd og man kan her gå på opdagelse i de snørklede gader, hvor man finder lokale forretninger, caféer, spisesteder og fortovscaféer. I Zakynthos By finder man desuden kirken som er tilegnet Skt. Dionysios.

Vil du læse mere om Zakynthos? Åben siden i ny fane her.

Anbefalede hoteller til dig