Zante Park Resort og Spa er et flot 4-stjernet All Inclusive hotel med en dejlig tilbagetrukken beliggenhed i det østlige af Laganas by og kun 350 meter fra den populære sandstrand, Laganas Beach. Hotellet byder på mange fine faciliteter, og hvis man ønsker at tage på opdagelse på øen, er Zante Park Resort og Spa et perfekt udgangspunkt. Hotellet har et indbydende poolområde med liggestole og parasoller til fri afbenyttelse samt håndklædeservice (evt. mod gebyr). Her finder du også den hyggelige pool bar, hvor dine inkluderede drikkevarer og snacks kan nydes. Det er desuden muligt at tilkøbe ala carte sandwich og salater. Udover poolområdet byder Zante Park Resort og Spa på en hyggelig buffetrestaurant, hvor de inkluderede måltider nydes, samt flere fine faciliteter såsom billard, bordtennis, fitnessrum og underholdning hver aften. Føler du får at komme helt ned i gear, kan du benytte hotellets fine spa- og wellness afdeling, hvor behandlinger kan tilkøbes mod gebyr. Derudover findes der også både frisør og mulighed for at få ordnet negle mod gebyr.
På Zante Park Resort og Spa tilbydes desuden gratis WiFi forbindelse på alle værelser og fællesområder. Vi gør opmærksom på at internettet i Grækenland har varierende dækning og at udfald kan forekomme.
På Zante Park Resort og Spa indlogeres du i pæne dobbeltværelser eller superior dobbeltværelser. Alle værelser er indrettet med balkon, aircondition, safetyboks (mod gebyr), TV, telefon, minibar, minikøleskab, bad/toilet, hårtørrer samt gratis WiFi. Det er desuden muligt at lave kaffe og te på værelset.
Dit ophold på Zante Park Resort og Spa er med All Inclusive, som inkluderer alle dagens måltider samt frie lokale drikkevarer. Måltiderne serveres fra hotellets buffetrestaurant, hvor du kan se frem til at nyde græske såvel som internationale retter. I løbet af ugen vil der flere aftener være temaaftener og grillaften.
Tidlig morgenmad: kl. 06.30-07.00
Morgenmad: kl. 07.00-10.15
Frokost: kl. 12.30-14.30
Snacks: kl. 11.00-18.00
Aftensmad: kl. 18.30-21.00
Alle drikkevarer er lokale og inkluderet i prisen i tidsrummet 10.00- 23.00. Cocktails og spiritus serveres ikke under måltiderne.
Der tages forbehold for evt. ændringer i All Inclusive programmet.
Hotellet har en skøn beliggenhed i forhold til både by og strand. Det er en tilbagetrukket oase, som ligger i det østlige af Laganas by, så man hurtigt kan gå ind til Laganas centrum, hvor du finder flere spisesteder, tavernaer, caféer, indkøbsmuligheder, butikker samt barer og diskoteker. Derudover ligger hotellet kun 350 meter fra den populære og børnevenlige sandstrand, Laganas Beach, hvor Caretta Caretta skildpadden yngler. I nærheden af hotellet finder du også flere muligheder for aktiviteter, såsom hesteridning og bådture, som kan købes ved eksterne partnere. Ønsker du at tage ind til Zakynthos By kan du tage med bussen eller bestille en taxa og selve turen derind tager ca. 20-30 min afhængig af trafikken
Vi gør opmærksom på, at der er lavsæson på Zakynthos i maj og oktober måned, hvor mange tavernaer, butikker og offentlige forlystelser ikke kan have åbnet endnu eller kan have påbegyndt nedlukning.
Øen brillerer med fantastiske udsigtspunkter, som du måske kender fra græske postkort. På nordkysten finder man øens vartegn; skibsvraget ved Navaghio Beach - et smuglerskib der i 1980 skyllede op på stranden under en storm. I dag ligger skibet fortsat på stranden, som er omringet af de stejle, hvide klipper, der står i skarp kontrast til det smukke turkise hav. Et andet smukt udsigtspunkt er ved Bohali, hvor man fra ruinerne af den venetianske borg har en imponerende udsigt over øens hovedby; Zakynthos By og dens travle havn samt mange farverige bygninger. Byens er bestemt et besøg værd og man kan her gå på opdagelse i de snørklede gader, hvor man finder lokale forretninger, caféer, spisesteder og fortovscaféer. I Zakynthos By finder man desuden kirken som er tilegnet Skt. Dionysios.
Anbefalede hoteller til dig