Er god beliggenhed altafgørende for dig, så er Porto Planos Beach Hotel et oplagt valg, da både stranden og byen ligger få meter fra hoteldøren. Hotellet har to skønne swimmingpools, hvoraf den ene ligger på tagterrassen med fantastisk udsigt over Det Ioniske Hav. Hotellet er velegnet for både par og familier.
Porto Planos Beach Hotel ligger i fine omgivelser i feriebyen Tsivili med stranden blot få meter fra hotellet. Tsivili er en populær ferieby med et bredt udvalg af souvenirbutikker, cafeer, barer og restauranter, hvor du kan nyde græske specialiteter som souvlaki, moussaka og tzatziki. Hotellet ligger på en mindre vej, der fører til stranden og til byens lille lystbådehavn. Kører du lidt udenfor byen præges det kuperede terræn af appelsintræer og olivenlunde.
Når du bor på Porto Planos Beach Hotel, er der omkring 12 km til den brede, gyldne sandstrand i Laganas, som er kendt for at være yngleplads for øens skildpadder fra maj til august. Her kan du i de tidlige morgentimer være heldig at opleve de små, nyudklækkede skildpadder bevæge sig fra reden mod havet.
Hotellet er et hyggeligt hotel med kun 48 værelser og indbyder til både afslapning og badning. Ved ankomsten bliver du budt velkommen i en fin, lys lobby med loungemøbler og døgnåben reception.
Porto Planos Beach Hotel har to poolområder. Den ene swimmingpool ligger på hotellets tagterrasse med udsigt over havet, mens den anden swimmingpool ligger i et mere afgrænset område på hotellet, hvor der er god mulighed for at finde skygge. I denne pool er der en integreret børnepool for hotellets mindste gæster.
Hotellets to barer er placeret ved hver deres poolområde, så der er rig mulighed for nedkøling med en kold forfriskning. Ved begge poolområder står liggestole og parasoller til fri afbenyttelse af hotellets gæster. Hotellet tilbyder udlån af poolhåndklæder mod gebyr (5€ pr. stk).
Hvis du har brug for ekstra afslapning, tilbyder hotellet også massagebehandlinger mod gebyr ved henvendelse i receptionen. Der kan i perioder være underholdning af forskellig art på hotellet.
Der er gratis WiFi på hotellet. Vi gør opmærksom på, at internetforbindelsen i Grækenland kan variere, og udfald kan forekomme.
Værelserne er indrettet i lys og venlig stil og indeholder hårtørrer, TV, køleskab, elkedel, gratis WiFi, gratis aircondition, gratis safety boks samt balkon.
Dobbeltværelserne har badeværelse med bruser, mens familieværelserne har badeværelse med badekar.
Opholdet er med All Inclusive, som nydes fra buffet i hotellets restaurant. Dertil serveres et udvalg af lokale mærker af øl, vin, sodavand og spiritus.
Morgenmad: 08.00 - 10.00
Formiddagsnacks: 11.00 – 12.00
Frokost: 12.30 - 14.30 (serveres på Planos Beach Hotel, der ligger på den anden side ad gaden)
Eftermiddagssnack: 16.00 – 18.00
Aftensmad: 19.00 - 21.30
Indtjekning på værelset kan som regel først ske fra klokken 15.00 grundet klargøring fra forrige gæster. I enkelte tilfælde kan det lade sig gøre at få sit værelse tidligere. Såfremt dette er muligt, oplyses det ved ankomst til hotellet. På hjemrejsedagen skal værelset på de fleste hoteller forlades mellem kl. 11.00 og kl. 12.00. Ønsker du at beholde værelset i længere tid, skal du forhøre sig om muligheden direkte på hotellet. Kan dette lade sig gøre, må der forventes en ekstra betaling, som afregnes direkte med hotellet.
De lokale myndigheder i Grækenland har indført en miljøafgift på hotelovernatninger fra og med den 1. januar 2018. Afgiften betales direkte til hotellet ved check-in enten kontant eller med kreditkort og er ikke inkluderet i rejsens pris. Pris pr. værelse pr. nat varierer fra € 1,50 - € 10,00. Der vil derfor maksimalt blive opkrævet € 70,- og dette ved en uges ophold på et 5-stjernet hotel/lejlighed. Bemærk at rejseselskabets klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for afgiftens størrelse.
Øen brillerer med fantastiske udsigtspunkter, som du måske kender fra græske postkort. På nordkysten finder man øens vartegn; skibsvraget ved Navaghio Beach - et smuglerskib der i 1980 skyllede op på stranden under en storm. I dag ligger skibet fortsat på stranden, som er omringet af de stejle, hvide klipper, der står i skarp kontrast til det smukke turkise hav. Et andet smukt udsigtspunkt er ved Bohali, hvor man fra ruinerne af den venetianske borg har en imponerende udsigt over øens hovedby; Zakynthos By og dens travle havn samt mange farverige bygninger. Byens er bestemt et besøg værd og man kan her gå på opdagelse i de snørklede gader, hvor man finder lokale forretninger, caféer, spisesteder og fortovscaféer. I Zakynthos By finder man desuden kirken som er tilegnet Skt. Dionysios.
Anbefalede hoteller til dig